Dag 10 – Plantage og sumptur

I dag stod vi tidligt op da vi havde et par ting på programmet hvor det var vigtigt at vi var der til planlagt tid. Vi fik en god morgenmad på hotellet og fik vores bil kørt frem. Dejligt at være tilbage i bilen :o)

Alt det der skal i bilen:

Vi fik sagt farvel til New Orleans og efter en god times kørsel var vi ved “Laura Plantagen”. Vi havde booket en rundvisning på plantagen og startede på et meget lille museum med at se en udstilling omkring slaver og slavehandel. Derefter fik vi en rundvisning i selve huset og tilsidst så vi også slavehusene.

Det var en virkelig god rundtur hvor en virkelig dygtig guide fortalte om den familie der drev plantagen og deres historie. Alt viden stammer fra Laure, en af døtrene fra huset. det er hende som plantagen er opkaldt efter, og det er via hendes historer, man nu kan fortælle om hvordan livet på plantagen var.

En interesant ting var en liste over prisen på slaver. De var faktisk temmelig dyre, prisen i nutidsdollar kan ses herunder.

Vi endte turen i et slave hus. Der boede sorte familie i slavehusene mange år efter de var frigivet. Faktisk flyttede den sidste familie fra huset i 1977 (ret skræmmende).

                    (hus til to familier)

Efter en fantastisk rundvisning satte vi kursen mod endnu en sumptur hos “Champagne’s Cajun Swamp Tours”. Denne gang var det i en sump i Lousiana og der var tale om en “langsom tur” i en “almindelig” båd, altså ikke en airboat som i Everglades. Til gengæld fik vi 2 timer på vandet (mod 30 minutter i Everglades).

Det var en virkelig flot tur og var en hel  fantastisk oplevelse. Vi så massere af alligatorer, skildpadder og fugle. Naturen var også helt fantastisk, jeg tror dog det var de voksne som syntes det var mest fantastisk (det var lidt lang tid for drengene). Hvis man kommer i området så kan denne tur virkelig anbefales. En ekstra bonus var at der ikke var nogle myg i området :o)

Herefter sætte vi kursen mod vores hotel. Undervejs fandt vi en lokal burgerbar der lavede en rigtig god burger og nogle alternative onion rings (mindede en del om ristede løg..)

På hotellet fik Sylvester, Villads, Bedstemor og jeg en hurtig tur i poolen.

En helt igennem fantastisk dag med nogle virkelig gode oplevelser :o)

Sune

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *