Dag 27 – Hvalsafari, BBQ og gamle San Diego

I dag skrevet af Winnie 🙂

Endnu en dejlig dag i San Diego – den dejligste by i Californien :o)

Vi har ikke morgenmad med i prisen på hotellet i San Diego, derfor spiste vi morgenmad fra vores “madpakke kasse”. Det var helt fint og går lidt hurtigere, men flere af os er ved at være godt trætte af mad fra køleboksen 😉

I dag havde vi booket en tur til hvalsafari, noget som vi alle (især de voksne) har set frem til. Turen var på tre timer. Skibet vi sejlede med kunne have ca. 100 mennesker med, så det var en ok stor båd. Vi var så heldige at få plads de på dækket, forrest på båden. Og da vi så en stor flok delfiner havde vi den absolut bedste plads på båden. Hvaler blev det desværre ikke til, men sejlturen på stillehavet var en stor oplevelse.

Efter turen spiste vi frokost på Phill´s barbecue. Et sted vi også besøgte for 2 år siden. Her er maden rigtig god og portionerne rigtig store.

Efter en lille siesta på hotellet, hvor Sune og Bedstemor hvilede, og hvor drengene og jeg var i pool og vaskede den sidste portion tøj, tog vi igen afsted ud for at opleve hvad San Diego ellers kunne byde på.

Vi besluttede os for at tage til Old Town San Diego. det var faktisk bare en slags park, hvor husene og stemningen havde præg af gamle dage., og hvor den spanske/meksikanske kultur blev vist meget frem.Vi kom desværre lidt sent, så mange af museerne der også ligger i parken var lukket.

Aftenen blev sluttet af i Wallmart, hvor vi fik handlet en masse amerikansk slik som drengene skal have med hjem til klassekammerater og vi til vores kollegaer.

Winnie

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *