Vi havde hele dagen til Santa Fe. Vi havde valgt Santa Fe fordi den byder på noget helt andet end de fleste andre amerikanske byer, både i stil og stemning. Dette kan vi helt klart bekræfte efter en hel dag i byen. En enkelt handlendede sagde til Winnie at de havde bevaret byen i en europæisk stil, det havde vi lidt svært ved at se (men måske vi bare mangler viden 😉
Det regnede og var koldt i dag. Ikke noget vi er glade for, men som en handlende sagde til Bedstemor: Regn er en velsignelse i denne by da der normalt er varmt og tørt. Tankevækkende, men kunne den dejlig regn ikke have ventet et par dage 😉
Santa Fe er en virkelig flot by, hvor især centrum af byen er holdt i en ensartet stil. Men også rigtig mange huse i boligkvartererne er i samme karakteristiske stil. Derudover er det en by der lægger meget vægt på kunst og kultur, hvilket er meget anderledes end det vi havde oplevet tidligere på turen. Jeg tror det er fair at sige, det har ikke været den bedste dag for drengene. Det er nok en by der i højere grad henvender sig til voksne (eller børn der er mere kulturelle end vores ;o)
Det ældste hus i USA.
Da det regnede fra morgenstunden besluttede vi os for at starte med at gå på et par museer, med håb om at regne ville stoppe senere på dagen. Vi startede på et museum der var et museum for indianer smykker. Egentligt et ganske fint museum, men da det var ikke særligt stort var vi hurtigt videre. Vi forsatte til “New Mexico History Museum”. Et museum der fortalte stort set hele New Mexico’s historie, jeg syntes det var spændende, men igen var drengene ikke helt med da der var et museum hvor man ikke måtte røre, man skulle se og læse.
Vi fik også set flere kirker. Alle var flotte på hver sin måde. Derudover fik vi set en masse flotte bygninger. Santa Fe er en virkelig flot og hyggelig by.
Santa Fe er også regeringsby for staten New Mexico, så vi fik også besøgt deres regeringsbygning (vores anden regeringsby). Her havde vi adgang til senatet og repræsentanteres hus og kunne gå rundt i bygningen og se på den megen kunst der var i bygning (for over 6.000.000 dollar fik vi at vide i informationen). Jeg fik også set et par af deres udvalgs lokaler. Fin oplevelse. Personligt elsker jeg at besøge disse regeringsbygninger.
Efter en siesta tog vi ud og spise aftensmad. Vi var på Chilli´s en restaurant vi også besøgte på vores sidste roadtrip. Desværre glemte vi at tage billeder af maden (det må bare ikke ske..)
I morgen skal vi forlade Santa Fe og New Mexico. Colorado here we come..
Sune