Dag 21 – Canyonlands National Park og et hul i en klippe

Efter en fantastisk oplevelse i Meva Verde i går, så skulle vi videre til Moab i Utah for at se endnu en nationalpark. Moab ligger ved to store nationalparker, den ene er Canyonlands og den anden er Arches. Disse to pakker er den primære grund til at vores roadtrip er gået så meget nord på og tilføjet en del ekstra kilometer til turen. I dag skulle vi til Canyonlands som forhåbentlig gjorde de ekstra kilometer det hele værd.

Vi havde to timers kørsel (små 200 km) til Moab og derfra var der små 50 km til selve parken. De to timers kørsel bød på fantastiske landskaber, for hver kilometer vi kørte, blev landskabet flottere og flottere. De sidste mange kilometer bød på de røde klippeformationer som er helt fantastiske. Jeg elsker virkelig disse klippeformationer og det var lige præcis det jeg håbe vi ville få at se. Det er første gang Bedstemor ser dem og hun var vist mere end tilfreds med synet.

Eneste stop (udover nogle stykker til at tage billeder) var Hole ’N the Rock som er en lidt sjov oplevelse. En mand (er ret sikker på han var dansker) og hans kone lavede en bolig en i en klippe. Det første de byggede var en dinner og derefter begyndte de at lave en bolig. Vi var inde og se boligen (som stod som da konen døde i 1974). Vi måtte desværre ikke tage billeder, men det var en virkelig god oplevelse. Boligen var temmelig stor og vi fik lidt historie med. Ham der viste os rundt var halv dansk (hans far var dansker). Han havde aldrig lært dansk, men han kunne sige “vil du have tæsk”, hvilket jeg pænt afslog ;o)

Da vi kom til Moab spiste vi frokost ved en lokal “food truck” kaldet “Quasadilla Mobilla”. Den blev valgt da den havde fået fantastiske anmeldelser på Tripadvisor (mit fortrukne værktøj når jeg vælger spisesteder). Anmeldelserne løj bestemt ikke. Vi fik en fantastisk frokost :o)

Herefter kørte vi til Canyonland. Vi kørte ind i den del der heder “Island in the Sky”, som er den del hvor man finder nogle fantastiske udsigtspunkter ud over nationalparken. Her var simpelthen så smukt, men kunne stå og kigge på det hele dagen. Det var så storslået og stort at man ikke fatter det. Billederne vi har taget viser slet ikke hvor flot der reelt er. I bunden flyder “Colorado River” som også er den flod der løber. i Grand Canyon. Jeg er utrolig glad for vi fik denne park med på turen :o)

Da vi kom hjem så vi at der sad en del mennesker i gaderne og så på vejen. Vi fandt ud af det skyldes at der i denne weekend er et stort bil træf i Moab. Dette betyder der køre en masse flotte biler rundt i gaderne og at der er en masse mennesker i byen. Dette forklare også den forholdvis høje pris på hoteller i Moab netop denne weekend. Vi håber at kunne nå både Arches Nationalpark og bil træffet i morgen :o)

Efter en tur i poolen, ville vi have spist på en lokal restaurant, men grundet de mange folk i byen var der en times ventetid (første gang vi ikke har fået et bord med det samme), da vi ikke gad og vente skulle vi finde på noget andet. Sylvester og Villads forslog McDonalds men jeg har sagt der bliver ingen McDonalds på denne tur. Bedstemor tog en beslutning, vi skulle på McDonalds. Og som Villads og Sylvester siger, Bedstemor bestemmer over mig, så det blev til en tur på McDonalds :o)

Sune

 

One thought to “Dag 21 – Canyonlands National Park og et hul i en klippe”

  1. Hej Winnie.
    Er spændt på at høre hvad i synes bedst om Grand Canyon eller Canyonlands NP? Vi kom fra et overfyldt og regnfyldt Grand Canyon så da vi kom til Canyon lands var det i strålende solskin. Så jeg synes bedst om Canyon lands ☺ Vi besøgte også The Hole In The Rock. Vi mødte og snakkede med ham der ejede den, da vi var der (2011) Han var født i Danmark, men flyttet med sin mor til Salt Lake City som barn, da moren blev gift med en mormon. Som voksen kørte han forbi stedet og da det var til salg, købte han det. Det var ham der havde tilføjet en masse skilte fra DanmarK. Men han havde det til salg da vi var der, så ved ikke om han stadig har det og om skiltene stadig er der. Vi mødte også hans kone. Hun kunne ikke snakke dansk så godt,men hun havde lært at lave frikadeller ☺

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *