Dag 28 – Leg, afslapning og park

Det var egentligt planen at vi skulle være i San Diego Zoo hele dagen. Men da godt kunne bruge en lidt mere afslappende dag og vi tænkte drengene ville sætte pris på lidt “drenge aktiviteter”, så ændrede vi planen for dagen.

Vi startede dagen med at spise morgenmad på Denny’s. Det var helt klar en succes. Sylvester og Villads fik pandekager med chokolade stykker i. Vi fire andre fik hver vores (store) morgenmads tallerken. Meget mætte satte vi kursen mod Balboa Park.

Balboa Park er et af de virkeligt kendte steder i San Diego. Udover nogle forskellige haver, så består den af en masser museer. Selve området er utroligt flot, men det koster penge at komme ind stort set alle steder. Da planen (og tiden) ikke var at skulle på museum, så gik vi rundt og kiggede på alt det udvendige. Virkelig flot, personligt kunne jeg godt tænke mig at komme tilbage og have noget museum tid :o)

Da vi havde gået “vores runde” så tog vi mod et “trampolin land”. Vi fandt det der var tættest på og som var åbent. Da vi kom frem skulle vi skrive under på en 8-10 ansvarsfraskrivelser (også dem der ikke skulle hoppe). Vi købte to timer, udover trampoliner var der også flere klatre aktiviteter.

Drengene startede modigt ud med at ville op på den store “sti under loftet”. Dog stoppede alle tre inden de overhovede nåede op af stien (de har vist arves deres fars højdeskræk ;o)

De prøvede også flere af de andre klatre aktiviteter. Generelt med meget lav højde. Dog udfordrede Sylvester og Villads sig på en slag “trappe med søjler”. Det lykkes Sylvester at komme til den næstsidste og Villads til den tredjesidste. Ret sejt når man tænker på de var rystende nervøse. Derudover fik de hoppet en del og prøvet de to massagestole. De voksne slappede mest.

Efter et par gode timer kørte til Chili’s og fik en sen frokost og derefter til havnen i San Diego for at se den store statue med et kyssende par. En rigtig fin statue som vi syntes Bedstemor skulle se.

Herefter gik turen til den nærmeste “Laser Tag”. Laser Tag er en indedørs bane hvor man deles op i hold. Men skyder hinanden med laser pistoler. Vi prøvede det også sidste gang, så det var noget drengene har spurgt til. Vi spillede to spil, det første gik ok, men vi tabte. Det andet spil var meget bedre. Vi fire (drengene og mig) spillede mod tre voksne, og de fil klø ;o)

På vej til hotellet fik vi købt en “frozen yougurt” og Bedstemor og Winnie blev sat af ved negle salonen. Så mens de fik ordnet deres tæer,  tog drengene og jeg den sidste pool tur på denne rejse (snøft).

Dagen i morgen består af en køretur til Los Angeles (vi satser på at køre på highway one det meste af vejen) og derefter til lufthavnen (LAX). Vi flyver lokal tid 17.55 og lander i København 17.20 søndag (mellemlander i London). Så hvornår det næste blogindlæg kommer ved jeg ikke.

Sune

 

4 thoughts to “Dag 28 – Leg, afslapning og park”

  1. Hej med jer

    Så godt at følge med – jeg har noteret mig, at Winnie skrev, at der er købt amerikansk slik til klassekammerater og KOLLEGER

    Vi ses snart – bliver nok lidt hårdt at skulle tilbage, men der er heldigvis bunker af oplevelser at mindes og tale om. Plejer I at lave en bog eller “nøjes” I med blog og digitale billeder.

    Kan I komme godt og sikkert hjem. Ses snart….

    1. Nu må vi se om der også gælde mine ;o)

      Tanken er vi vil lave et “rigtigt” billede album når vi kommer hjem. Det plejer vi :o)

      Sune

Skriv et svar til Tine Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *