I dag skulle vi køre små 400 km fra Big Spring til Amarillo. Jeg havde forventet hele vejen var på landevej, men det viste sig at lidt over halvdelen var på motorvej. Vi kan klart bedst lide at køre på landevej, da det øger muligheden for at se nogle ting man ikke havde forventet eller planlagt.
Første stop var i byen Lubbock. Jeg havde på forhånd læst at der var en slags “frilandsmuseum” hvor en masse gamle huse var flyttet til Lubbock og derefter genetableret. Winnie havde ikke været super lun på tanken, men da det var det bedste bud på et stop, så blev det her.
Stedet hed National Ranching Heritage Center og handler altså om “ranching” (landbrug) i Texas. Vi ankom 10.45 og fandt først der ud af at museet først åbnede klokken 13.00 om søndagen. Vi fik set lidt på deres utrolig flotte indgangsmonument. Imens gik vi og funderede over om vi skulle blive til klokken 13.00 eller vi skulle køre videre.
Jeg lavede en hurtig ressources på Lubbock og der var faktisk en del spændende museer, men allesammen åbnede først kl. 13.00. Dog viste det sig at Lubbock er hjembyen for Buddy Holly. Så vi valgte at blive i byen og så “Buddy Holly Statue and West Texas Walk of Fame” og Buddy Holly’s grav. I tillæg til at se graven fik vi også kørt en tur på kirkegården (ja vi kørte – det var en kæmpe kirkegård og der var massere veje med egne navne).
Efter en frokost i dejlig omgivelser tog vi tilbage til museet.
Det var virkeligt godt at vi blev. Det var et rigtigt godt museum med over 40 huse plus et tog og en del møller. Det var virkelig en god oplevelse og vi kunne ikke lade være med at sammenligne husene med “Det lille hus på prærien” og “Anne fra Grønnebakken”. Også drengene havde en dejlig oplevelse :o)
Så gik turen mod vores hotel, på motorvej, mens vi hørte Harry Potter. Da vi ankom til hotellet fik vi en tur i poolen + lidt træning.
Vi havde aftalt på forhånd at vi skulle spise aftensmad på “Big Texan Steak Ranch” i Amarillo. Et forholdvis kendt steak house med rødder i “route 66” nostalgi. Det var et virkeligt sjovt/spænde sted, med en masse og se på. Vi fik bestilt vores mad, bøffer til de voksne og ribs til Storm og Sylvester, Villads tog en hamburger. Bøfferne var store og gode. Vi var godt tilfredse med vores valg :o). Til dessert delte vi et stykke chokolade kage (til alle 6). Stykket var kæmpe stort og vi var reelt ikke sultne, så det passede fint.
Mens vi spiste var der en Australier som tog huset “udfordring” op. Hvis man kunne spise en bøf på 75 oz (ca. 2,1 kg) + tilbehør inden for en time ville han få maden gratis. Ganske underholdne og vi var løbende oppe og følge med i hvordan det gik. Vi gik 2 min før hans tid løb ud og vi tror ikke han nåede det. Vores bedste bud var at der var 200 – 300 gram køb tilbage. Han så temmelig mæt ud..
Nu er vi ved at planlægge dagen i morgen. Vi vil prøve at undgå så meget motorvej som muligt. Stykke vi køre er en del af den gamle Route 66, derfor vil vi prøve at køre så meget af den som muligt.
Sune