Dag 12 – Byvandring og BBQ

Efter en god natssøvn og et godt måltid morgenmad gik turen mod San Antonio. Selve køre turen var forholdvis kedelig da den var på I10 (motorvej) hele vejen. Vi har kørt en del på I10, men det stopper efter San Antonio, hvilket vi alle er glade for. Vi havde et enkelt stop undervejs på “verdens største motorvejs kiosk” Buc-EE’s”. En sjov oplevelse i en fin butik.

Winnie fik testet det amerikanske lægesystem og vores rejseforsikring (ikke noget alvorligt..). Det gik uden problemer :o) Vi andre fik en kop kaffe på Starbucks mens vi ventede.

Vi har booket et hotel der ligger forholdsvist centralt i San Antonio (10 minutters gang fra centrum). Da vi havde fået vores værelse, som vi har de kommede tre nætter, valgte vi at gå en tur. Vi fandt hurtigt “the riverwalk” som er en gåtur langs en rigtig fin kanal. Efter vi havde fulgt den et stykke gik vi over i en lokal park hvor der var en rigtig fin legeplads.

Drengene fik leget og vi spillet lidt bordtennis og bordfordbold. I øvrigt sjovt, for en europæer, at der var 13 spiller på hvert hold i deres bordfodbold. Vi fik også drukket en del vand, da temperaturen havde sneget sig på på +30 grader.

Tæt på legepladsen lå “Tower of America” som er et højt udsigttårn. Selve elevatorturen op er i en udvendig elevator med glasside, så man kan se ud mens man køre – ret fedt. Udsigten var fantastisk :o)

Så var vi ved at være sultne igen og vi udvalgte os en BBQ restaurant et par km fra tårnet. Vi gik der ud og vi fortrød bestemt ikke valget. Vi fik en masse lækker ribs med tilbehør. Første ribs på denne tur – sikkert ikke de sidste 😉

Herefter gik turen tilbage til Tower of America, da vi gerne vil se udsigten efter mørke. Det var bestemt også en god oplevelse.

Vi var tilbage på hotellet ca. klokken 22.30 og alle var godt trætte. Mon ikke vi sover godt i nat :o)

Sune

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *