Dag 5 – Svømme med Manetees (Søkøer)

I dag var en af de dage som jeg virkelig havde set frem til. Vi skulle ud og svømme med “Manetees”. Vi havde bestilt rejsen på forhånd tilbage i januar (link til indlæg om dette..)

En lille advarsel: der er mange billeder i dette indlæg :o)

Vi startede klokken 6.45, så vi var tidligt oppe. Det hele startede med en kort introduktion og derefter skulle vi i vores våddragter. Våddragterne skulle hjælpe med at holde os flydende, da vi reelt ikke skulle svømme med dem men observere dem fra vandoverfladen. Vi blev derefter kørt ud til vores båd.

Ved båden stod vores kaptajn Casey og vores instruktør Emerson. De lignede mest af alt et par “surfer dudes”, men var super behagelige og gjorde vores dag fantastisk.

Manetees er primært i Crystal River om vinteren, da vandtemperaturen her er på ca. 21 grader året rundt. Da vi er i april kunne vi kun håbe på at se enkelte manetees. Vores første stop var i noget ikke særligt klart vand og her var der massere af andre både og dermed mennesker. Grunden var selvfølgelig at her var der størt mulighed for at se en manetee. Først øvede vi i at snorkle og flyde på den rigtige måde (vi skulle være så lydløse som muligt). Villads havde ikke rigtigt mod på at snorkle og derfor var han en del på skibet, hvor Bedstemor “passede på ham”.

Vi andre snorklede og vi så en manetee, men den var ikke nem at se. Jeg fik mulighed for at ligge 20 cm fra den og se den spise 🙂

Vores kaptajn og instruktør forslog vi sejlede hen til et sted med mere klart vand og færre mennesker. Der ville være mulighed for at se manetees men muligheden ville være mindre.

Storm, Sylvester, Winnie og jeg svømmede sammen med vores instruktør ind til to “springs” hvor der kommer varmt vand om fra havbunden. Det var her hvor de fleste manetees opholder sig om vinteren. Der var ingen manetees, men det var superflot og vandet var meget klart. Så selv uden manetees var det en fantastisk oplevelse.

På vej ud fra området kom en stor manetees svømmende imod os, ind i det områder som vi lige havde været i. På trods af den var 20 cm fra mig så jeg den ikke (godt det ikke var en haj 😉

Vi svømmende efter den og fik mulighed for at se en manetee i klartvand “græsse”. Det var en helt fantastisk oplevelse. Man kunne under vandet høre den spise (gnaske) og vi kunne komme helt tæt på. Hold nu op det er et stort dyr. Da den var færdig med at spise svømmende den ud igen. En oplevelse som vi fik uden tilskuer (andre end os). Vores instruktør sagde vi havde været virkelig heldig og at det var sjældent, at få sådan en oplevelse.

Da vi kom ud til båden havde en manetee og den kalv lagt sig til at sove lige ved båden. Det gav hos god mulighed for at studere dyrene. Bedstemor og Villads fik også mulighed for at komme i vandet og se dem.

Det var en helt fantastisk oplevelse som kun kan anbefales alle der kommer på disse kanter.

Efter turen tog vi tilbage til hotellet hvor drengen tog en tur i poolen inden vi gik på værelset for at slappe af.

Til aftensmad fandt vi en lokal fiske/krappe restaurant. Storm og jeg fik den helt store skaldyrsbakke mens Bedstemor og Winnie fik fiskeretter. Et virkeligt godt måltid :o)

Vi sluttede dagen med en aften tur i poolen. Eller det gjorde Winnie og drengene. Bedstemor og jeg fik en øl ved poolkanten :o)

Sune

 

2 thoughts to “Dag 5 – Svømme med Manetees (Søkøer)”

  1. Hej med Jer

    Ingen undskyldninger om billeder – gerne en masse af dem. Ser ud som en kæmpe oplevelse med søkøerne. Lige nysgerrig på kamera – er det action kamera eller et vandtæt hylster til iPhone eller hvad bruger du?

    Glæder mig til flere updates – fortsat god tur

    1. Hej Thomas

      Det var vores instruktør der tog alle billederne (som vi kunne købe bagefter til et ikke ubetydeligt beløb..). Det lignede et “almindeligt kamara”.

      Vi prøvede faktisk et vandtæt hylster, men knappen (som faktisk ikke er en knap) kunne aktiveres igennem den – så den droppede vi.

      Vi blev enig om det var dejligt vi ikke selv kunne/skulle tage billeder da det gav os fuldt fokus på oplevelsen 🙂

      Sune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *